Indkøb og lager

Sourcing af komponenter er en meget væsentlig del af hele logistikken omkring fremstillingen af et produkt. Hos ALPHA-elektronik har vi en indkøbsafdeling, som kender leverandørerne og har fíngeren på pulsen. Det sikrer, at vi hurtigt bliver informeret om ændringer i leveringstider, allokeringer og andre leveringsmæssige forhindringer. Derfor kan vi hurtigt tage de nødvendige forholdsregler, og derigennem sikre de nødvendige komponenter til kundens ordrer. Et vigtigt hjælpemiddel til at sikre stabil levering af færdige produkter er naturligvis et samarbejde med den enkelte kunde, som holdes informeret om konsekvenserne ved at udskyde ordreafgivelsen. Indkøbsfunktionen er baseret på den støtte som Dynamics AX systemet giver. Der køres behovsanalyser hver nat, og leverandørerne overfører priser og leveringstider elektronisk, således at det billede indkøbsafdelingen har at arbejde ud fra, er så præcist som overhovedet muligt. Det er også indkøbsafdelingen, der gennemfører leverandørvurderingen, som sikrer at vi benytter kompetente og sikre leverandører.&nb

ALPHA-elektronik er lagerførende af mange standardkomponenter Lagerfunktionen - et vigtigt knudepunkt i produktionsforløbet

Lagerfunktionen hos ALPHA-elektronik omfatter både varemodtagelse, indgangskontrol, plukning, pakning og forsendelse. Alle varer, som modtages fra leverandørerne, kontrolleres og mærkes ved modtagelsen. Det sikrer, at det er den rette vare vi har modtaget, og giver senere i produktionsforløbet en sikker identifikation af varen via stregkode. Hele lagerfunktionen styres via Dynamics AX, hvor alle varer registreres. Derved har vi til enhver tid et fuldstændigt overblik over varelagre, men også over varer på vej ind og ud af fabrikken. Varer, der skal indgangskontrolleres, markeres på skærmbilledet når varemodtagelsen foretages, hvorefter den specificerede indgangskontrol gennemføres. Dette system sikrer at varer der er kritiske, får den specificerede inspektion. Dermed sikres at kundekrav til indgangskontrol overholdes og følges til enhver tid. Færdigvarer slutemballeres i forsendelsen, hvor de nødvendige papirer i forbindelse med forsendelse og levering udarbejdes.